Ved døbefonten, som står klar med fad, kande og et hvidt håndklæde, finder dåbshandlingen sted – som regel midt i en almindelig søndagsgudstjeneste. Når gudstjenesten begynder, bæres barnet ind, og forældre og faddere deltager i fællesskabet sammen med menigheden.

Når tiden for dåben kommer, går forældre og faddere frem til døbefonten. Ofte inviteres børn blandt dåbsgæsterne også op foran, så de kan følge med i den særlige stund.

Præsten indleder med en bøn, derefter følger læsningen af dåbsbefalingen og ordene om, at “Lad de små børn komme til mig”. Præsten henvender sig herefter til barnet og tegner et kors på dets pande og bryst – som tegn på, at barnet nu hører til Gud.

Herefter stiller præsten en række spørgsmål til den, der bærer barnet:

• Hvad er barnets navn?

• Forsager du Djævelen og alt ondt? – “Ja!”

• Tror du på Gud Fader, skaber af himmel og jord? – “Ja!”

• Tror du på Jesus Kristus, Guds søn, som døde og opstod for os? – “Ja!”

• Tror du på Helligånden, kirken, fællesskabet, syndernes forladelse og det evige liv? – “Ja!”

• Vil du døbes på denne tro? – “Ja!”

Efter hvert svar øser præsten tre gange vand på barnets hoved – i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn – og velsigner barnet.

Til slut holder præsten en kort tale til forældrene og fadderne om deres rolle og ansvar for at støtte barnet i dets kristne opvækst og give troen videre.

Resten af gudstjenesten fortsætter herefter som normalt. Har man brug for det undervejs, er der et lokale i våbenhuset, hvor man kan trække sig tilbage og tage sig af barnets behov – for eksempel hvis der skal skiftes ble, ammes eller trøstes.

Dåben er en festlig og meningsfuld begivenhed – både for barnet, familien og hele menigheden.