Fødselsanmeldelse
Myndighedsadresser vedrørende Volstrup-Understed og karup Sogn :
Spørgsmål og blanketter vedrørende fødselsanmeldelse, navngivning og navneændring skal rettes/sendes til:
Sognepræst Peter Falck Sørensen, Hans Dyres vej 7
Mail: peter.falck.soerensen@gmail.com.
Tlf. 9119 6459
Dåb
Når et barn bliver døbt, bliver det optaget i det kristne fællesskab. Dåben markerer, at barnet bliver en del af den kristne tro og får den med sig videre i livet. Under dåben siger vi trosbekendelsen på barnets vegne som en bekræftelse af troen. Man kan se dåben som en gave fra Gud til barnet – en gave som forældre og faddere tager imod på dets vegne. Dåben foregår som regel i forbindelse med den almindelige søndagsgudstjeneste.
Hvis dit barn skal døbes, så kontakt:
Sognepræst Peter Falck Sørensen Mail: PEFS@KM.dk
Telefon: 9119 6459
Så finder I sammen en dag til dåben.
Før dåben vil I blive kontaktet af præsten for at aftale et tidspunkt til dåbssamtalen. Her vil præsten fortælle mere om dåben, dens betydning og alt det praktiske.
Navnet
Et barn skal have et navn senest seks måneder efter fødslen. Navngivningen kan finde sted ved dåben, hvor I fortæller præsten navnet under dåbssamtalen.
Ønsker I ikke dåb, eller vil I navngive barnet tidligere, kan det nemt gøres digitalt på www.borger.dk.
At finde det rette navn er en vigtig beslutning. Måske har I haft navne i tankerne længe, men da barnet kom til verden, føltes de ikke helt rigtige. Eller måske vidste I med det samme, hvad barnet skulle hedde.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er visse restriktioner for valg af navn ifølge Navneloven.
På Familieretshusets hjemmeside kan du finde en liste over de godkendte fornavne.
Fadder
En fadder er en vigtig del af barnets dåb og fungerer som vidne til selve dåbshandlingen. Fadderens rolle er at støtte barnet i dets opvækst med kristne værdier – nogle gør det ved at tage barnet med i kirke, markere dåbsdagen, synge salmer eller læse bibelske fortællinger sammen.
Inden dåben skal I vælge mellem to og fem faddere. Fadderne skal selv være døbt og være fyldt 14 år, hvilket svarer til konfirmationsalderen.
Faddernes fulde navne og adresser skal gives videre til kirkekontoret eller præsten. Den person, der bærer barnet til dåben, kaldes gudmor eller gudfar – og det er ofte en af fadderne eller en af barnets forældre.
Sådan foregår dåben
Volstrup kirke
Fredborgvej 3
9300 Sæby
Understed kirke
Understedvej 74
9300 Sæby
Karup kirke
Kildalvej 5
9300 Sæby

© Volstrup, Understed, Karup kirker - designet af R Stjerne